Musikalske legestuer i dagplejegrupper

I går var jeg først gang i en ny dagplejegruppe med fire søde dagplejere og 16 børn, der er samlet i legestue hver tirsdag.

Det gik over al forventning! Mange af børnene græd, inden jeg gik i gang, måske mest fordi, at det var lidt utrygt, at der pludselig skulle til at ske noget, de ikke havde prøvet før.

Men da guitar og sang, tøjdyr, fagter og bevægelse først var i gang, så hyggede de sig, og det gjorde jeg også 🙂

Så jeg glæder mig allerede til næste gang, og som de andre grupper, så har vi aftalt, at jeg kommer ud en gang om måneden.

Hvis I kender nogle dagplejere her i Aalborg By, der mødes tirsdag eller torsdag, eller hvis I kender nogle børnehaver, der kunne være interesserede i at få mig ud fast en gang om måneden, så har jeg stadig få ledige tirsdage og torsdage. Det koster 350 pr. gang.

 

Hvad siden nu indeholder

I dag har jeg fået lagt en masse tekst ind under “Igangværende projekt”, så I kan se, hvad planen er med min børnesangbog.

Jeg har også fået lagt nogle billeder ind i “Galleri”, og jeg har fået opdateret hvilke offentlige arrangementer, jeg afholder her i foråret.

Så nu begynder det snart at ligne noget 🙂

Siden med “Mine egne børnesange” halter, og det gør den fordi, teksterne ikke siger så meget i sig selv, hvis man ikke kender melodien.

Så inden jeg kan lave den del færdig, skal jeg have lavet min lydfiler om til youtubevideoer. Videoerne bliver med stillbillede af teksten tror jeg.

Hav en dejlig dag 🙂

Mit første børnemusikindlæg

Velkommen til jer og velkommen til mig som forholdsvist ny bruger af WordPress.

Nu blev der endelig tid til at komme ordentlig i gang med det, for det der med at få opstartet hjemmesider/ blogs kan godt være lidt af en tidsrøver.

Jeg ved ikke helt endnu, hvordan indlæggene bliver herinde, men jeg tror, at jeg vil lave en personlig form, der lægger op til, at I kan spørge om forskellige ting.

Men de første indlæg bliver nok noget værre vrøvl, og så går det nok bedre hen ad vejen skal I se 🙂

Tak fordi I læser med 🙂