Om nærvær i musikken og musikalske børn

I tirsdags var jeg nede på Trekanten Bibliotek og Kulturhus i Aalborg Øst og spille til et bogstartsarrangement. Det var et rigtig dejligt arrangement, og det fik mig endnu en gang til at tænke over, hvor vigtig nærheden er i musikken.

Hvad mener jeg så med nærhed i musikken? Jeg vil prøve at starte med en case for at beskrive det. Den er mange år gammel og fra dengang, jeg var nyuddannet pædagog (navnet er selvfølgelig ikke det rigtige navn):

“Jeg er ude som vikar i en børnehave for et par dage, og pædagogen Else har samlet en lille flok børn omkring sig. Nu skal de synge, og børnene er forventningsfulde og kvidrer glade. Else tager sin guitar og sin sangbog og finder en sang, de skal synge. Else kigger ikke på børnene, men ned i sangbogen for at følge med i akkorder og tekst, og ret hurtigt kan man se, at børnene bliver lidt urolige og begynder at kigger over mod nogle andre børn, der leger med noget andet. Else prøver et par sange mere, men børnene er ikke rigtig med. Til sidst siger Else, at hvis de hellere vil lave noget andet, så må de gerne det, og i en sidebemærkning til mig siger hun: “Ja, det er ikke rigtig nogle musikalske børn i denne børnehave!”

Dengang godtog jeg hendes udsagn, og tænkte, at det kunne være fint, hvis forældrene var med til at gøre børnene lidt mere interesserede i musik også derhjemme, så ville det nok være bedre. I dag, kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt de børn var umusikalske eller ej.

I mit mangeårige arbejde med børn, og især med de 0-3 årige, har jeg nemlig erfaret, hvor vigtigt øjenkontakten er både til at opmuntre de børn, der allerede prøver at lave fagterne, og til opfordre de børn, der virker lidt passive, til at komme med. Og det virker! Jo bedre jeg er blevet til at være til stede gennem årene og til at bruge øjenkontakten, jo flere musikalske børn møder jeg, faktisk er stort set alle de børn, jeg møder i dag, musikalske.

Hvad er det øjenkontakten gør? Jeg tror, først og fremmest, at den giver børnene en fornemmelse af, at det er vigtigt, at de er der, at de er vigtige, og at det er et projekt, vi laver sammen alle sammen. Hos børnene giver spil med øjnene og smil endvidere et supplement til de fagter og andre spændende rekvisitter, der tages i brug, som får dem til at bevare opmærksomheden.

Så! Mit råd til jer, der arbejder med musik med børn: Sørg for at kunne jeres sange så godt, at I er fri af teksten. I behøver ikke være gode guitarister eller sangere, en guitarist, der sidder med næsen i sine tekster er meget mindre interessant end en voksen, der måske hverken kan synge særlig godt eller spille et instrument, men forstår at være i nuet, og give slip på sine hæmninger og bare hygge sig.

Børnene er fuldstændig ligeglade med, om en voksen kan 100 sange, eller om det er de samme fem sange, der synges hver gang i lang tid. Giv jer tid og ro til at lære jeres sange udenad i et realistisk ambitionsniveau, og I vil mærke en helt anden nærhed og glæde næste gang, I sætter jer sammen med børnene.

Reklamer