Jeg har været håndarbejdsflittig og syet stofposer til mine børnemusikting!

Jeg kan ikke tegne, jeg kan ikke male, og jeg er virkelig heller ikke særlig god til at sy 🙂

Men! Nu blev jeg træt af at se på alle de plastikposer fra 4Sound, når jeg var ude at spille, og når jeg var herhjemme, så noget måtte gøres 🙂

Så jeg tog i stof2000 og købte en halv meter af fire forskellige søde børnestoffer, og noget kantebånd, og så gik jeg ellers i gang. Her kan I se det fine resultat.

Læg også lige mærke til de bjældebånd, der er på billedet. Jeg er i gang med helt egenhændigt at sy 30 styk i hånden, både velcro og bjælderne. Velcroen havde jeg ellers tænkt mig at sy på med maskine, men da jeg fik fat i sådan noget kistrevelcro, så gik det bare ikke, nålen blev helt klistret og skidtet var ved at brænde sammen :).

Men bjælderne blev jeg nødt til at få lavet, for jeg har lavet en ny sang, en bjældesang, og hvad er den værd uden bjælder?

2014-11-29 19.30.33

Nu skal jeg bare finde ud, hvad jeg skal bruge resten af al det klistrevelcro til, jeg overvejer noget med tavle lak. Kunne det ikke være sjovt at have en masse små tavler rundt om i lejligheden, man kunne skrive og tegne på?

Reklamer

Så er næste otteugers kursus med musikalsk legestue i gang :) og der kommer et til foråret igen

Ligesom første otteugers kursus blev afsluttet var der nok tilmeldte til næste kursus på FOKUS Folkeoplysning i Dannebrogsgade i Aalborg.

Vi er syv børn og otte voksne, og det er rigtig rart at se nye ansigter 🙂 den yngste bliver et år til december og den ældste er tæt på tre år. Forældrene er en anelse ældre!

Det er dog især også rart, at der er tre af de børn med, som fulgte første kursus her i efteråret. Både fordi man kan mærke, hvor trygge de er blevet ved at være der, men også fordi udviklingen går så rivende stærkt i den alder, og jeg føler mig meget priviligeret over at kunne få lov at følge med i en så lang periode.

Det, at se de små gå fra at sidde stille og lure på, hvad det er, der skal ske her, og til, at de springer rundt og griner og laver fagterne og synger med på enkelte sekvenser, er en fornøjelse at følge.

Jeg fandt endda ud af sidste gang, at der er forventninger til, at der skal ske noget bestemt, når jeg siger eller gør nogle bestemte ting. Vi havde været oppe og danse rundt, og så sagde jeg, at vi nu skulle slappe af. Jeg mente, at vi nu skulle sætte os ned igen, men en af de små forventede, at Slappe af sangen så kom nu, og da den ikke gjorde det, ville hun ikke være med mere. 🙂 så jeg skal huske på, at være konsekvent i, hvad jeg siger og mener 🙂

Dejligt, at de har nogle forventninger, og jeg er altid så strålende glad, når vi er har spillet og sunget. Jeg elsker mit arbejde 🙂