At kunne tage – og aflevere igen! – det kan man også øve gennem leg og musik :)

Dette indlæg har ligget længe, men nu er det endelig finpudset 🙂

Man skal lære at aflevere igen for at kunne:
1. Låne noget nyt og spændende
2. Give den, der låner ud, en tryghed for at tingen kommer tilbage
3. Få legen til at fortsætte

Det arbejder vi med i musikken.
(Scroll endelig ned til det afsnit, hvis baggrundsafsnittene er for kedelige :))

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer er blandt andet at kunne udsætte sine egne behov lidt og at kunne lytte til andre.

Alle børn skal igennem en periode, hvor det kan være helt uforståeligt for barnet, at man ikke kan få det, man gerne vil have lige nu, eller at man skal aflevere det, man har lånt. Og det er hårdt at se på som voksen, når et barn bliver ulykkeligt, men det er så vigtigt, at de får det lært.

Det er nemlig en stor del af at udvikle deres sociale kompetencer, at de får lært de regler, der gør, at de kan glide ind i et fællesskab. Og fællesskabet har vi brug for!
Vi spejler os i andre og bliver os selv igennem andre, føler nærhed, tryghed og livsglæde 🙂

Hvorfor skal man så lære at aflevere igen? Hvad har det med sociale kompetencer at gøre?

Allerede helt små børn udviser behov for at indgå i relationer med andre jævnaldrende. I denne relation skal der være plads til alle.Der er regler for, hvordan der bliver plads til alle, og kan man ikke de regler, er der risiko for at blive udstødt af gruppen.

Små børn er hårde ved hinanden, fordi de øver sig, men de interesserer sig også for, hvad hinanden laver, og hvad de leger med. Hvis et barn konsekvent ikke vil aflevere noget tilbage, det har taget, eller lånt i et stykke tid, vil andre børn blive forsigtige og forsøge at undgå det barn for at forhindre, at de ikke får deres ting igen.

Det kommer til at følge barnet op, hvis det ikke får det lært. Barnet kan i børnehaven komme til at sidde som en anden Joakim Von And i et hjørne og bruge sin tid på at vogte ting i stedet for at prøve at lege og dele. Jeg har set det og arbejdet med med det, og det gør mig ondt i hjertet, når det ender dér.De andre børn prøver nogle gange at komme til at lege med barnet, men lidt efter lidt giver de op, og giver sig til at lege med nogle andre uden bekymring for det barn. Dér må de voksne i gang med en intensiv træning i en lille gruppe med det barn og nogle af de gode sociale børn, hvor legen styres med “hård” hånd af de voksne indtil der efterhånden kan blødes mere op. Det kræver også et godt samarbejde med forældrene, hvis det skal blive en succes.

Er der ikke ressourcer til at gå ind og tage denne intensive træning, kommer barnet videre i skole, ingen vil være sammen med det, det vil bestemme, kan ikke lytte og det vil ikke give (sig) og ender ret alene.

Det bliver kun værre som voksen – prøv at forestille jer det!

Nåh, ingen tvivl om, at det ligger mig på hjertet, nu videre til, hvad man kan gøre i musikken, mens de er små, for der er ingen tvivl om, at der er dér de allerhelst skal lære det!

At kunne tage- og aflevere igen – i musikken

Jeg har altid en kuffert fyldt med sager med – det siger jo sig selv, at tingene deri kun er til låns, ellers ville jeg hurtigt blive meget fattig 😀 så der skal selvfølgelig afleveres noget tilbage igen hele tiden.

Mange af de ting, børnene låner til at kunne spille og lege, har jeg i stofposer. Fx skal de komme og hente et rasleæg i stofposen, og når vi er færdige med at lege med det, skal de komme op og aflevere det igen. Det er børnene hurtigt helt med på!

Nogle gange har jeg ting med, hvor der ikke er nok til alle, og det gør heller ikke noget, for dem, der ikke får lov at prøve denne gang, får sikkert lov næste gang. Hvis de voksne rundt om børnene tager det afslappet, så er der væsentlig større chance for, at børnene også gør. Der er nemlig ikke altid nok til alle, hvor de kommer ud i verden.

Jeg har også en sang (Rød gul og blå) hvor der er nogle bolde – færre end der er børn. Det er en god øvelse, for børnene får trillet en bold over til sig, men skal også trille den videre igen, ellers kan den fælles leg ikke fortsætte. Den er hård for nogle, for man ved jo ikke lige, hvornår man får en bold igen – men man kan jo kun få en igen, hvis legen fortsætter 🙂 Igen gælder det om, at børnene kan se, at de voksne synes, det er en god leg.

For nogle år siden fik jeg en klage fra en mor, der synes, jeg var den værste pædagog – hvorfor fik de børn ikke en bold hver, når nu jeg kunne se, at det skabte uro og børnene blev kede af det? Jeg nåede ikke at forklare hende, hvad det udviklede hos børnene, for inden da, havde hun taget sit barn under armen og var løbet ud af lokalet. Og jeg valgte ikke at diskutere klagen jeg fik efterfølgende, men det har ligget i baghovedet på mig siden, hvorfor det er så fandens vigtigt, at disse børn får lært det her. Jeg håber hendes dreng har klaret sig alligevel.

Endelig er der nogle ting, jeg har med, som ikke er noget, de skal komme og hente. Det kan være et tøjdyr, som vi “deler” ved, at det sidder oppe hos mig, så alle kan se det, og hvad det laver.

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s